- Min vej til succes med familiehunden
Alle nye hundeejere står i det når man får sin første hund. Der åbner sig en helt ny verden, i form af man har fået sig et lille nyt individ, som man har taget ansvaret overfor! Alle vil gerne give dette nye individ en rigtig god (om ikke den bedste) start på livet sammen.
Men i takt med at man går ind i denne nye verden med sin nye hund, så ophober der sig naturligt en masse spørgsmål?!
Spørgsmål som:
- Hvordan kommer man bedst fra start med min nye hund?
- Hvordan opdrager man hunden til at blive den bedste familiehund?
- Hvordan håndterer man livet med hunden?
- Hvad har hunden egentlig behov for?
- Hvorfor gør hunden sådan?
- Hvordan undgår man en given problemstilling?
- Hvad skal man træne med hunden, for at den er stimuleret bedst?
- Hvem kan man kontakte, hvis vi kommer i problemer?
- Hvad er vigtigst lige nu, fra lille hvalp til voksenhund?
- Hvordan udvikler hunden sig, både psykologisk og fysiologisk??
Alle disse spørgsmål ophober sig, og ovenstående spørgsmål har alle sammen en masse under spørgsmål.
Så når første spørgsmål hober sig op, dukker der hele tiden nye spørgsmål op?!
ALLE hv-spørgsmål så som: Hvem, Hvad, Hvor, Hvorfor og hvordan?!
Jeg stod selv i alle disse dilemmaer, dengang jeg startede som ny og grøn hundeejer. I dette indlæg vil jeg gerne fortælle min egen personlige historie, om hvordan jeg gik fra ny og grøn hundeejer, til nu professionel hundetræner, som hjælper andre hundeejere gennem min egen virksomhed.
Al begyndelse er svært
Da jeg tilbage i 2014, valgte sammen med min kæreste, at nu var tiden inde til at få en hund ind i familien anede vi INTET om, hvad der var os i vente!
Vi havde først i en lang periode, snakket sammen om hvilken hunderace vi synes passede bedst ind i vores liv. Vi studerede de forskellige hunderacer som vi var blevet forelsket i, gennem vores liv.
Skulle det være en rottweiler måske?
– Neeej, det er lidt en stor hund til vores daværende behov.
Skulle det være en golden retriever?
– Nej, vi er ikke sådan helt tosset med alle de hår?!
Hmm, hvad med en Doberman?
– Naaj, det er jo en vagthund, og kan vi stimulere denne race tilpas?
Ja, sådan blev vi ved, LÆNGE! Efter laaaang tid, hvor vi studerede ind i alle de hunderacer som vi kunne komme i tanke om, havde vi en dag en aftale med en bekendt, som havde en umådelig smuk og lækker Staffordshire Bull Terrier!
Denne race faldt vi bare pladask for, vi måtte bare ind og studere nærmere!
Særdeles intelligent, hengiven og alsidig familiehund?
Bare overskriften og denne korte beskrivelse, sammen med vores nye forelskelse, solgte os totalt!
Ikke nok med det, så opfyldte hunderacen vores behov, og ud fra hvad vi læste, ville vi også kunne opfylde vores nye hunds behov! Så efter lidt tids søgen, fandt vi endelig vores Tyson!
Vi fulgte tæt, det planlagte hvalpekuld. Vi fik sågar lov til at passe hvalpene mens opdrætter var travlt beskæftiget! Men NØJ for en oplevelse!
Jeg tror sågar, at opdrætter på daværende tidspunkt, var en smule træt af, at vi sådan kom forbi i tide og utide, bare for at se vores nye guldklump!
Vi var bare så forelskede, og de 8 uger gik MEGET langsomt, syntes vi!
Men lige pludselig var de gået, Tyson kunne nu ENDELIG blive overdraget til os!
Og der stod vi så, med et lille nyt liv i armene, og vi anede INTET om hvad der ville ramme os!
Man skal lære af sine fejl
Da Tyson kom ind ad døren, ramte hverdagen os som en mur.
Alle de førnævnte spørgsmål kørte rundt i vores tanker. Vi syntes nu vi havde gjort vores forarbejde, læst alt hvad vi synes at kunne, hvor vi end har kunnet finde viden. Men da vi stod med hunden synes INTET at hjælpe!
Som enhver anden lille hundehvalp så gjorde han jo det, han ikke skulle men som hvalpe gør:
- Tyson tissede på vores gulvtæpper og var sågar oppe om natten
- Han ville styre gåturen
- Han bed meget i fingre og tæer
- Han stjal vores sko
- Han hylede når han var alene hjemme
- Han ville ikke spise sin mad
- Han var voldsom i mødet med andre hunde (både med lyd og fysisk)
- Han tyggede i sin snor og halsbånd
- Han splittede AL sit legetøj af på MAX 5 minutter
På daværende tidspunkt, anede vi jo INTET om hvad man skulle gøre i disse problemstillinger, og vi blev da mere magtesløse.
Så afsted til træning med os!
Vi meldte os på det ene hvalpehold hos en lokal hundetræner, hvilket gav os fin med viden. Men vi meldte os faktisk til et hvalpehold mere, for træningen kunne vi mærke at have behov for, både os og Tyson!
Min kæreste, ville rigtig gerne træne Tyson. Så jeg måtte sidde på sidelinjen og suge til mig af Al den viden og erfaring, vores hundetræner havde!
Den passion hun lagde for dagen, var fantastisk at bevidne. Alle hunde blev omfavnet, og alle problemstillinger blev taget op, gennemgået og så blev det gjort på en let forstået måde.
Det synes som en lethed, at man blot skulle gøre sådan og sådan? Men ganske rigtig, jo mere vi tog til os hjem og trænede, jo bedre blev det?! Vores iver, for at lærer Tyson at blive opdragen, gav pote!
En refleksion af hvad det kunne være blevet til, hvis IKKE vi var startet til træning. Ville nok være at vi måtte opgive håbet om en hund i vores liv. Men heldigvis lærte vi af alle de fejl vi lavede inden og rettede dem op!
Det synes vores hundetræner at se, at passionen for vores egen og andres hunde, var gennemtrængende?
Vi blev altid længe efter træning, snakkede og socialiserede, vi var virkelig interesserede i hvad vores træner fortalte.
Dette må siges at være start skuddet til min karriere inden for hundefaget! For en dag, kom træneren hen til mig og spurgte, om ikke jeg kunne have lyst til at blive hundetræner i den forening som vi var i?
Svaret kom med det samme, Selvfølgelig vil jeg gerne være træner!
Barndommen, hvor frøene spire!
Fra min spæde begyndelse på livet, er jeg som så mange andre, vokset op med hunde i mit barndomshjem. Jeg husker tydeligt følelsen af den 4 benede, bløde, pelsede ven som jeg følte kunne forstå, rumme og elske.
Jeg husker også at bruge timer på at lege med vores jagthunde, og sidde sammen med dem i kurven, efter jagt, eller bare være om hunden, mens den slappede af ude i fyrrummet.
Min far havde altid vores hunde med på jagt, og jeg blev tidligt fascineret af måden man kunne arbejde sammen med hunden på.
Det er fascinerende at tænke på hvad et sådant væsen er i stand til at lære, og jeg stillede mange spørgsmål til min far, som også havde været hundefører inde i militæret!
Men det har egentlig aldrig lagt i kortene som sådan, at jeg skulle træne hunde, gå til konkurrence og uddanne mig indenfor feltet! Men jeg er overbevist om, at denne lille del i mig fra barnsben, var med til at jeg valgte at gå så hårdt ind i det som jeg nu gør.
For da jeg startede på uddannelsen, var det eneste jeg havde af erfaring, en lille smule praktik, min træning af egen hunde, og de andre hunde på vores hvalpehold?!
Så der stod jeg, med en kæmpe drøm i mit hoved, blandt alle disse utrolig erfarne, vel informerede hundefører og træner aspiranter.
Jeg måtte virkelig gøre alt for at følge med. Så jeg gjorde alt for at lære mere, hver gang vi havde oplæg, tage det med hjem, for at øve dette med min egen hund samt andre hunde på træningsbanen.
Der skulle virkelig studeres.
Det er utroligt hvad en passion kan gøre! For hvis man spørg mine gamle klasselærer, så var det ikke lektierne jeg scorede flest point på.
Fra udfordring til læring
Men uanset om jeg havde lavet mine lektier dengang, eller om jeg havde læst i bøgerne. Så ville dette stadig ikke kunne lære mig at træne hunde på den måde jeg gør det i dag. Jeg stod klart med min passion i hånden, og vidste at jeg havde hvad jeg skulle bruge for at blive bedre i det felt jeg så brændende ønskede mig. Så der var kun én vej!
Nemlig, at studere, læse i bøgerne og suge til mig, af den kæmpemæssige erfaring som mange af de aspiranter og undervisere som jeg nu var en del af!
Jeg tog AL den læring med mig hjem og udførte denne i praksis i den lokale hundefører forening, som jeg var blevet en del af. Det har bare givet mig meget! For hvis der findes en måde som jeg lærer bedst på. Så er det Learning by doing.
Heldigvis, så havde jeg også min egen hundetræner med mig i ryggen, som kunne give mig mere viden og erfaring med på min vej!
Jeg husker allerede under min uddannelse, at jeg fik tanken om en dag, så ville jeg være den hundetræner som stod på YouTube, eller en anden social platform. Fortælle om alt mellem himmel og jord. Fordi med Al den teknologi som vi har i dag, må der virkelig findes en nemmere måde at få mennesket til at træne sammen med dets nye bedste ven på?
Ikke nok med det, så husker jeg også at tanken strejfede mig da Tyson kom hjem til os. Hvor kunne det være fedt at gennemgå den viden som jeg mangler her hjemme! Dengang var teknologien ikke nær så langt fremme, og det som jeg så på YouTube var begrænset!
Tanken, den holder ved..
Da jeg afsluttede min uddannelse som hundetræner, var jeg allerede i gang med at træne på hvalpeholdet i den forening som jeg var i. Jeg var sammen med Tyson begyndt på konkurrencer i Rally lydighed, og alt gik lige som det skulle. Vi havde nu fået en mere opdragen hund.
Det var nu sjovt at se, fordi på de konkurrencer vi gik til, fik nogle dommere store øjne, da de kunne se muskelhunden i Tyson? Denne Staffordshire Bull Terrieren var ikke nær så langt fremme, som i de større byer. Men heldigvis fik vi lov til at vise racen frem, og være de gode ambassadører for racen. Det var en fantastisk oplevelse!
Men tilbage til hundeklubben, hvor jeg stadig gik min gang. Trænede mange hunde, og fik en masse god feedback tilbage på den træning som jeg gav.
Det var virkelig givende, at give viden videre til de som måtte have behov for det! Hvilket jo kunne ses, når nu hvalpen kommer første gang. Fuldstændig utrænet, ulydig, nysgerrig, utålmodig! Til de kunne gå fra træningspladsen den sidste gang med en mere trænet, lydig og erfaren hund og hundefører.
Faktisk spurgte rigtig mange mig efter at have vist en øvelse: ”Så tager du lige Fido med hjem og lærer den denne øvelse” Eller ”kan du ikke lige komme hjem og fortælle manden det” Eller ”Det ser så legene let ud, du får lige min hund med dig hjem”.
Jeg grinede hver gang jeg fik disse kommentarer, eller spørgsmål.
Fordi hvad er det der gør det så svært? Hvad kan man gøre for at gøre det nemmere for den enkelte hundeejer?
Disse tanker fløj altid gennem mit hoved, men det blev lageret i min hjerne og fyldte måske lidt mere brænde på min drøm om at blive en bedre hundetræner.
Skiftet fra foreningsliv til professionel hundetræner
Fra jeg fik uddannelsen, tilbage i 2017 og frem til 2022. Gjorde jeg det jeg var allermest passioneret omkring?
Nemlig at træne hunde. Det at hjælpe andre mennesker med at styrke deres hund, gøre dem mere lydige og se det samarbejde hund og føre opbygger via træningen.
At støtte mennesker i at blive bedre til at forstå deres 4 benede venner og danne partnerskab i stedet for hunden bliver en ”dum” hund.
Det er det HELE værd!
Jeg fik lov til at udfolde mig, i min træner gerning. Jeg tilegnede mig en masse nye færdigheder, både når jeg gik og trænede andre hundeejere, men så sandelig også til de konkurrencer vi deltog i.
Jeg var blevet en integreret del af klubben, som træner og i bestyrelsen, hvilket jeg tog meget ved lære af! Vi er så forskellige som mennesker og individer, at det kan være svært at skabe en fælles retning for hvordan man driver en lokal hundeklub. Det som jeg mener vil passe godt ind i klubben og for medlemmerne, er måske ikke det et andet bestyrelsesmedlem mener?
Engagementet skal være der, viljen, ikke mindst tålmodigheden, tiden og så skal man på rigtig mange måder gå på kompromisser.
Tiderne skifter og man må følge tidens trends
Jeg var ansvarlig for hvalpene i klubben, og jeg kunne mærke at langt de fleste ikke ønskede at fortsætte træningen efter endt hvalpehold.
Alt hvad der var på programmet efter mit hold, var stort set konkurrence mindet! Dette synes at være mindre tallet, som til nu stadig synes dette er en fed måde at træne på, eller måske ikke at have tiden til det!
Et bestyrelsesmedlem begyndte også at sige til mig: ”Hvorfor ingen eller få af mine hvalpe, ville fortsætte efter endt hvalpehold?”
Jeg var som regel tom for ord, fordi det blev fortalt med sådan en lidt anklagende tone. Men inderst inde havde jeg lyst til at fortælle med store bogstaver: I DENNE TRAVLE VERDEN, ER DER IKKE NÆR SÅ MEGET TID TIL AT DYRKE SPORT SAMMEN MED HUNDEN!
Det er jo i bund og grundt det, mange klubber går op i, og som de har gjort i mange år. Hvilket fra start ikke rigtig har lagt til mig og den måde min kone og familie gerne vil have hund på.
Men jeg fortsatte min træner gerning i klubben længe. Ene og alene af passionen for hunden og at hjælpe dennes ejer.
Men der er stadig noget der mangler!
Og måske alt for længe, slæbte jeg mig i klubben for at træne, hvor jeg til sidst kørte ret hurtig hjem igen.
Gnisten til at træne i klubben, var der ikke længere! jeg kunne mærke at der manglede noget inde i mig.
Da vi i sin tid valgte at få hund, ønskede vi brændende en god og kærlig familiehund. Ikke så meget konkurrencerne eller præmier. Så dette begyndte meget at spille ind i mine tanker til sidst:
Hvordan kan jeg mon være med til at gøre træningen af familiens hund lidt nemmere, sjovere og tilpasse det segment der ligger mange på sinde, nemlig at have den nødvendige tid.
Da jeg tilbage i 2022 gik en tur med Tyson hen over vilsundbroen. Kom tanken lige pludselig forbi mit indre billede igen. Dette SKULLE bare blive en realitet!!
Tanken om at starte min egen virksomhed har jeg gået med længe, og hvorfor ikke kombinere mine kompetencer jeg har tilegnet mig gennem foreningslivet, med min drøm om at være selvstændig?
På gåturen kom jeg hurtigt på konceptet: Fra hvalp til voksen hund
Selvfølgelig kom det ikke bare fra den ene dag til den anden, men jeg havde en klar plan om hvordan det så nogenlunde skulle udspille sig. Så jeg måtte hjem og fortælle min kone, hvad jeg havde af skøre tanker og planer.
Jeg kunne næsten ikke snakke, jeg rystede og havde tale pres. Ordene væltede ud af min mund og min kone, hun kunne i hvert fald ikke følge med i første omgang!
Heldigvis efter jeg havde fået pulsen lidt ned, forstod hun hvad jeg forsøgte at fortælle, og vi begyndte sammen at brygge videre på ideen som nu er blevet til vores helt eget hundeunivers Hvalpeklassen.dk
Jeg mærkede efter og indså, at den frivillige hundetræning drænede mig mere for energi, end den gav mig energi. Det gav ikke mening mere at fortsætte noget som over en længere periode kun havde gået ned af bakke.
Jeg kunne mærke hjertet slå for familiehunden, og hjælpe flere som ønsker at skabe sig en fantastisk familiehund!
Min første prioritet allerede dengang vi selv skulle have hund, og det er det stadig den dag i dag. For selvfølgelig kan man træne hjemme og give lige netop det som gives til konkurrence mindede hunde.
Men hvordan kan jeg så være med til at styrke hundeejere i at få en dejlig familiehund?
Det kan jeg ved at inddrage Al den erfaring, som jeg har tilegnet mig gennem min tid med hunden. Da jeg som ny og grøn hundefar opdagede at viden er nødvendig for at opnå succes med hunden og jeg selv stod med alle de spørgsmål som jeg beskriver i indledningen af dette indlæg!
Jeg kender til utrolig mange af alle de spørgsmål som du måske også står med i din nye hverdag. Disse spørgsmål kræver svar, også gerne så hurtigt som muligt.
At støtte nye som gamle hundeejere i ALLE de spørgsmål som ophober sig, når hunden begynder at udfolde sig.
Jeg kan bidrage med min erfaring som hundetræner, og bruge træningen til at lære et fælles sprog mellem hund og ejer.
Og så kan jeg via min viden om prægning og håndtering være med til at dele ud af min viden, som man skal spørge om til fysisk hundetræning. Her får du det blot som en naturlig del af pakken!
Så er hvalpeklassen.dk blot online?
Nej, slet ikke.
Jeg har indrettet mit online hundetrænings konceptet sådan, at du kan træne der hjemme i trygge rammer når du har tid. Styrke dig og hunden, ved at opbygge forståelsen for vores 4 benede venner! Dette er essentielt, når man skal lære nye færdigheder. Da det er video træning, så har du mulighed for at se og gense, til du får den fulde forståelse.
Dertil opbygges der fællesskab på en lukket Facebook gruppe, hvor du som medlem kan få svar på selv de mindste spørgsmål, få konstruktiv feedback på netop din træning, deltage i live sessions, Q&A’s og i konkurrencer.
Jeg har startet personlig hundetræning op, som et led til den målgruppe, som oplever problemer allerede nu sammen med sin hund!
Et hundeliv og en hundeejers liv, kan nogen gange gå i hårdknude! Og der er alle muligheder for at rette op, så hurtigt man indser man måske har brug for hjælp til at komme videre?!
Som personlig hundetræner, kommer jeg hjem til brugeren, og ser med der hvor hunden udfolder sig. Dette for at kunne fortælle, støtte og vejlede i, hvad hunden egentlig fortæller hundeejeren. Eller måske der er en given adfærd, som bør rettes op da denne er til gene?
Vores liv er så individuelt opstillet, og hunde kan agere på mange hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder. Det kan skabe frustration og nederlag for hundeejeren! Derfor det så vigtigt at jeg har muligheden for at komme på besøg, for at hjælpe.
Og Nej, det er IKKE kun forbeholdt hvalpe!
Navnet hvalpeklassen blev udformet fordi det er så vigtigt at starte når hvalpen kommer ind af døren. At have en træner, som følger en fra helt lille hundehvalp, til fuldvoksen hund. Giver bare meget mere, end at søge svar blandt tusind som mener at have en holdning?
Når livet med hund, går i hårdknude.
Nogle gange, kan det blot være en rigtig god idé at gå et skridt tilbage i træningen og gå “Back to basics” for at gå frem igen.
Lige nu, så forsøger jeg at få arrangeret det sådan, at de hundeejere der lokalt har lyst til træning på fysiske hold, også skal have muligheden. Træningen skal udelukkende være med familiehunden for øje!
Dette tager desværre tid, da vores egen grund er for lille til formålet. Men jeg arbejder virkelig for at kunne hjælpe lokalt, da jeg oplever at der er efterspørgsel.
Men dette er blot starten af historien.
Ja den bliver ved med at skal skrives, jeg er slet ikke færdig!
Jeg bliver ved med at få ideer til nye tiltag, så Hvalpeklassen.dk kan blive større og give hundeejeren og hunden de bedste forudsætninger for at udvikle sig!
