Betingelser & vilkår for træningstjenester
Hvalpeklassen
Sundbyvej 202
7950 Erslev Mors
CVR: 43137603
kontakt@hvalpeklassen.dk
Generelt
Vilkårene gælder for alle tjenester udbudt af Hvalpeklassen, herunder (men ikke begrænset til) personlig hundetræning, Holdtræning og lignende træningstjenester.
For at få adgang til træningstjenesten, skal du læse og acceptere vilkårene for træningstjenesterne.
Hvalpeklassen tilbyder også online hundetræning, som kan tilgås via www.hvalpeklassen.dk. Ved køb af medlemskab, får du direkte adgang til indholdet via hjemmesiden. Dette kan du læse mere om i vores abonnementsbetingelser.
Trænings tjenesternes omfang
Hvalpeklassen tilbyder følgende træningstjenester:
- Personlig hundetræning
- Holdtræning
Personlig hundetræning:
Der opfordres altid til at booke en uforpligtigende for samtale inden køb af Personlig træning.
Dette for at forventningsafstemme, tilrettelægge fremtidig træning og hører nærmere om jeres givende problematik.
Ved køb af individuelle træningspakker, bruges denne som en ”klippekortsordning”. Hvor du har mulighed for at bruge timerne så det passer til dine individuelle behov. De kan bruges på én gang, eller deles op. Dette er op til dig, og hvordan du og din hund rykker bedst muligt.
Du har mulighed for at købe Hvalpepakken, 3 timers pakken eller 5 timers pakken.
Du har altid mulighed for at læse beskrivelsen af de forskellige pakker under Personlig hundetræning.
Frist for indfrielse:
- Aftalen mellem køber og Hvalpeklassen, starter fra betaling og første møde bookes.
- Der er en indfrielsesfrist på 6 måneder, fra aftalens startdato.
- Ikke indfriede timer, kan ikke overdrages til 3. part. (Disse er personlige)
- Ikke indfriede timer efter 6 måneder, ses som tabt.
- Der refunderes ikke for tabte timer.
Afbud og udeblivelse:
- Afbud til personlig træning skal ske senest 24 timer før det aftalte mødetidspunkt, ellers går timen tabt, og det er derefter ikke muligt at flytte timen.
- Ved udeblivelse går timen ligeledes tabt.
- Aflyser Hvalpeklassen en time bortfalder denne time ikke, men flyttes til et andet tidspunkt.
- Der refunderes ikke for tabte timer.
Holdtræning:
Ved tilmelding af holdtræning tilmeldes du hvalpeklassens kursus. Hvor du sammen med andre kursister gennemgår den planlagte træning.
Tilmeldingen er bindende, efter kursistens 14. dages fortrydelsesret.
Efter 14 dage, refunderes beløbet ikke ved afmelding.
Forsikring og vaccinationer:
Med din tilmelding bekræfter du, at din hund har de nødvendige forsikringer og vaccinationer i orden. Bemærk, at der kræves en udvidet ansvarsforsikring. Den dækker, hvis din hund for eksempel bider hundetrænere, dommere og instruktører under træning, på udstillinger, til konkurrencer og lignende. Disse skader er ikke dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring.
Løbetidstæver:
Løbetidstæver er velkomne til træning, så længe det oplyses på forhånd, og der udvises hensyn til de øvrige deltagere.
Afbud og udeblivelse:
- Hvalpeklassen har retten til at aflyse hold, ved for få tilmeldinger. Sker dette, vil allerede tilmeldte kursister få tilbage betalt det indbetalte beløb. Eller tilbydes tilmelding til først opstartede hold.
- Hvis kursisten melder afbud til holdtræning, er givende time tabt.
- Der refunderes ikke for tabte timer.
- Aflyser Hvalpeklassen en time bortfalder denne time ikke, men flyttes til et andet tidspunkt.
Sørg for at læse beskrivelsen og praktisk information af de forskellige hold under Holdtræning.
Ved personlig træning og holdtræning, accepteres samtidig, at hvis du og/eller din hund bliver filmet, må og kan Hvalpeklassen.dk til enhver tid bruge materialet på et hvilken som helst social platform eller via tv etc. uden yderlig accept.
Skulle dette gå i strid med kunden, så er kunden ansvarlig for at nævne dette.
Levering
Personlig hundetræning:
Leveringstid på trænings tjenester sker efter aftale. Ved tjenesteydelser, der skal specialfremstilles til forbrugeren, herunder træningsprogrammer og lign. Forventes en leveringstid på 2-5 arbejdsdage. Det tilstræbes, at ydelser leveres hurtigst muligt, men der kan i særlige tilfælde opstå længere leveringstid. I så fald informeres der hurtigst muligt herom. Særlige tilfælde omfatter bl.a. sygdom, ferie, ekstraordinær travl arbejdsgang og lignende uhensigtsmæssige omstændigheder, der påvirker leveringsfristen. Ved særlige tilfælde vil køber blive informeret herom.
Holdtræning:
Ved køb af holdtræning, fremstår der tydeligt startdato og fremtidige trænings datoer inden køb. Ligeledes bliver datoerne fremsendt via oplyst mail, ved tilmelding.
Pris og betaling
Prisen for ydelserne betales i henhold til den enhver tid gældende prisliste, der er oplyst på hjemmesiden.
Rabataftaler
Som medlem af Hvalpeklassen.dk opnår du 20% rabat ved første booking af personlig hundetræning.
1 måned gratis medlemskab til Hvalpeklassen.dk tilbydes KUN for kunder, der ikke i forvejen er medlemmer. Dette for at gøre træningen nemmere for nye kunder den 1. måned.
Personlig hundetræning:
Når du køber personlig hundetræning via Hvalpeklassen.dk Ligges den ønskede vare i kurven. ydelsen betales forud, med et engangsbeløb som trækkes via det valgte betalingsmiddel.
Efter køb modtager du en faktura i din indbakke på den angivende e-mail på dine indtastede faktureringsoplysninger.
Der er mulighed for afregning via mobilepay på:
#26338 Hvalpeklassen.dk.
Kvittering for købet finder du direkte på din betalingsapp.
OBS: Ved kørsel fra min bopæl til kundens adresse, afregnes ved konsultationens start 4,00 kr. (inkl. moms). pr kørt km t/r.
Der er mulighed for afregning via Mobilepay, hvorpå kvittering for afregningen forefindes via din betalingsapp.
Holdtræning:
Ved køb af mine udstedte kurser, betales der forud med et engangsbeløb for hele kursets varighed. Det vil sige, du binder dig til hele kurset ved tilmelding og derved betaling. Efter køb, modtager du en faktura i din indbakke på den angivende e-mail på dine indtastede faktureringsoplysninger.
Et indbetalt kursusgebyr refunderes ikke, med mindre kurset bliver aflyst af Hvalpeklassen.
Du skal udføre betalingen for ydelserne via de af Hvalpeklassen tilbudte betalingsmidler.
Hvalpeklassen modtager online betalinger med Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Maestro. Vi tager ikke kortgebyrer.
Ved køb af personlig hundetræning eller holdtræning, bliver betalingen først trukket på din konto, når du har bekræftelse på den købte tjeneste.
Ved betaling med Visa Electron og Mastercard Debit, som er debitkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Alle købsaftaler, ordrebekræftelser mv. indgås på dansk og der afregnes ligeledes i danske kroner (DKK)
Hvalpeklassen benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol hvilket betyder, din data er sikre og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Hvalpeklassens egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL-protokol.
Træk på dit kort
Ved køb af mine tjenesteydelser, så som Personlig hundetræning eller hold træning, er dette ét engangsbeløb. Trækkes derfor som ved køb af et fysisk produkt, og bliver derfor ikke automatisk fornyet. Skulle du have brug for yderligere timer, udføres købet på ny.
Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret ved køb af træningstjenester hos Hvalpeklassen. Perioden regnes fra den dag købet foretages på hjemmesiden, via mail eller fysisk hos Hvalpeklassen. Fortrydelsesretten kan kun benyttes såfremt købte træningstjeneste ikke er taget i brug.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet. Meddelelsen skal gives pr. mail på kontakt@hvalpeklassen.dk . I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Du er også velkommen til at ringe på ovenstående tlf. nummer.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af ydelsen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.
Hvis der er noget galt med ydelserne/Reklamation
Hvis du ikke er tilfreds med den købte tjeneste, kan du kontakte mig på kontakt@Hvalpeklassen.dk.
Som udgangspunkt har du ikke 2 års reklamationsret for tjenesteydelser.
Derfor bedes du med det samme kontakte hvalpeklassen, hvis du oplever problemer. Du har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved tjenesteydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed, med mindre der er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som vi efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for.
Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Andreas Sandal, ejer af Hvalpeklassen.dk på kontakt@Hvalpeklassen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/consumers/odr
Persondatapolitik
Vores privatlivs- og persondata politik kan altid tilgås via. vores hjemmeside.